Startede i rejsebranchen i 1973 og åbnede eget rejse & event bureau i 1993. Vi har arbejdet og løst opgaver over det meste af verden. En af vore største forcer er et unikt netværk og stærke personlige venskaber blandt kolleger.
Vi er ofte blevet bebrejdet af vore kolleger, at vi er alt for ambitiøse. Men det anser vi for en dyd. Alt for kunderne er blevet til en misbrugt floskel i dag. Men vi er så heldige, at vores arbejde er blevet til en livsstil. Og vi vil ikke spilde vort liv på ligegyldigheder. Derfor gør vi os umage og yder ALTID vores bedste. Det mønter sig i verdensklasse service!
Vi er bestemt IKKE de billigste på markedet. Vi opererer med en fair pris for et fair stykke arbejde. Alle priser er transparente, og såfremt vore kunder ønsker at betale fly, hotel og arrangement steder direkte – så er det helt fint med os. Vi aftaler og afstemmer vort gebyr, betinget af vort ressource forbrug, som faktureres direkte.