Og sine katte på savannen
Jeg var en stor fan da BBC’s natur dokumentar serie Big Cat Diary begyndte at rulle over skærmene i halvfemserne. Serien, som fulgte de store rovkatte på den Afrikanske savanne, var optaget i Masai Mara i Kenya, hvor jeg havde kørt hundredvis af game-drives som safari guide. Så jeg kendte seriens værter, og kunne sågar genkende flere af de store katte.
Én gepard skilte sig ud. BBC døbte hende Amber. De gamle ægyptere holdt geparder som kæledyr, og perserne dresserede dem til jagten, så mennesker og geparder har haft tætte relationer op gennem historien. Amber fandt hurtigt ud af, at en jeeps kølerhjelm giver god varme en kølig morgenstund, og fra taget af en safari bil, er der en fremragende udsigt over byttedyr og eventuelle trusler. Hun blev sammen med sine tre unger, en slags maskot for serien, og hun blev sidst spottet og filmet i efteråret år 2000. Men historierne om hendes bemærkelsesværdige adfærd lever videre – og de bliver ikke kedeligere med årene.
Så da jeg i 2014 inviterede mine kolleger på safari i Masai Mara, måtte jeg naturligvis fortælle om mine oplevelser med Amber. Og helt som forventet, så nægtede de at tro på mine historier? Men jeg havde heldigvis arrangeret mig med en af mine faste chauffører, som også havde kørt for BBC’s filmhold. Og vi vidste begge hvor vi skulle lede. Og vi vidste begge, at der var en lille chance for, at Ambers afkom stadig levede, og havde adopteret moderens adfærd. Og BINGO!
Vi spottede en gepard som var i gang med at bevogte og fortære en gazelle, og vi vidste begge, at hvis det var Ambers afkom, så skulle vi ikke køre tæt på som de andre biler, men holde afstand og slukke vores motor. Og til min og min chaufførs store begejstring, og til mine gæsters store overraskelse og forskrækkelse, så havde vi pludselig besøg af en meget nysgerrig gepard, som sultent kiggede ind på de udstillede madvarer?
Jeg fik heldigvis kastet et reserve kamera over til en nabo jeep, så vi fik foreviget seancen. Vores gæst hoppede skiftevis helt op på taget, og ned på vores “bagperron”, men da den til sidst blev lidt for påtrængende, og var på vej helt ind i vores bil, så måtte jeg venskabeligt daske den en i røven, så den hoppede ned fra bilen. Det er trods alt vilde dyr vi omgås på savannen. Det viste sig desværre, at den havde besørget både stort og småt på taget, så det hele sjaskede ned i vores bagage da vi endelig kørte videre. En kæmpe oplevelse og en stor renseri regning rigere!
Man skal kende sine katte på savannen, og arbejde med de rigtige chauffører. Det gør vi altid i Sport & Event International.
Bjarne Jensen