eller kunsten at finde det perfekte sted til et kunde event
Alle ønsker naturligvis alt det bedste for gæsterne når der inviteres. Det gælder i stort og småt, og således også i forretningslivet når der arbejdes med kunde pleje. Og der skal helst være en synlig og mærkbar return on investment, så netop derfor, er det utroligt vigtigt hele tiden at få afstemt forventninger og få defineret målgruppen og formålet med aktiviteten. Og dernæst gælder det om at skabe den rigtige ramme og finde den rigtige kulisse.
En hvid dug med lysestage midt på den Afrikanske savanne kan være sagen. Eller et bord placeret midt i køkkenet, i stedet for ude i den pyntede restaurant. Overraskelses momentet er et virkefuldt middel når stedet skal findes.
Det er indlysende, at hvis man har en kunde som har ekstraordinere budgetter, så kan man imponere ved at købe sig adgang til ekstraordinære venues. Det er ikke den store kunst. Money talks. Men man skal også passe på, at det ikke bliver for vulgært, og det modvirkes bedst, ved at skabe et relevant indhold der kobler sted, målgruppe og formål sammen. Skønheden ligger i detaljen.
Jeg har været så privilegeret i min tid, at jeg har arbejdet med kunder, hvor vi har privatiseret steder som Versailles Slottet og Louvre museet i Paris, og jeg har haft DR’s Symfoniorkester med DONG og Regenten i Dresden Frauenkirche og meget mere af den slags. Men problemet bliver hurtigt: ”Hvad skal vi næste gang?”
PÅ mit personlige scorekort står vort kunde event i Note Dame øverst på listen. Notre Dame er hele Frankrigs domkirke, og kan naturligvis ikke bare lukke for publikum på grund af et kommercielt arrangement. Og slet ikke for en amerikansk virksomhed. Eller kan den?
Jeg arbejder altid ud fra parolen om, at et nej, blot er et forsinket ja, men lige i dette tilfælde blev der sagt nej fra alle de instanser som har en andel i domkirken. Tårnene sorterer under kulturministeriet, området under Paris Præfektur, kirkerummet under Det Katolske Institut for Kirkesang, Biskoppen etc. I alt seks forskellige instanser som alle sagde nej. Og deri lå den gyldne mulighed.
Notre Dame kører et internationalt skole program, hvor unge katolikker fra alverdens land, rejser til Paris for at hjælpe til på alle planer, så hurtigt fik jeg forfattet et brev til alle seks instanser, med et tårevædet skriv om, at vi havde en virksomhed som ønskede at indsamle midler til dette skoleprogram, ved f.eks. en kirkekoncert i samarbejde med Instituttet for Kirkesang.
Brevene blev afleveret simultant præcis kl 10.00 til alle, på en dag hvor jeg vidste, at de alle var i embede, og alle fik at vide, at de andre fem havde sagt ja – så nu mangler vi kun DIT tilsagn?
Og få minutter efter sad vi seks personer og kimede deres kontorer ned, for at få deres accept.
Notre Dame blev lukket, jeg byd gæsterne velkommen stående på den samme flise hvor Napoleon kronede sig selv som Kejser i 1804, og CSC fik en eksklusivt event de aldrig glemmer.
Senere fik jeg et brev fra Biskoppen med, at jeg nok IKKE skulle henvende mig igen!
Men alt for gæsterne når det rigtige venue skal findes.
Bjarne Jensen